Oplev familie-drama når Jan Kornholt fortæller de sande historier om tre uægte børn i sin egen familie. Han fortæller sin fars historie og om sin morfar og om ’onkel og tantes dreng.’ Tre børn, der ikke skulle have været født, og som på trods af en ulykkelig begyndelse fik gode liv. Der bliver også plads til en kort fortælling om ”uægte” børn i Bibelen.
Hvor andet ikke er oplyst mødes vi 11.00 til ca. 13.30 i Kristuskirkens menighedssal, Baggesensgade 7, 2200 København N til hyggeligt samvær, inspirerende oplæg og frokost. Alle – uanset alder – er velkomne.
Spørgsmål? Så kontakt Karen Halskov Olsen
Tlf. 3123 0558 eller mail karen@kristuskirken.dk
